Vejlaugets generalforsamling år 2021 bliver – grundet Corona – flyttet til efteråret 2021, når Corona situationen er bedret så meget, at afholdelse er forsvarlig.
Der sendes invitation ud hertil efter sommeren.
Til da – forsætter bestyrelsen.
En lille beretning år 2020:
Formanden har modtage budget bud på udbedringen af vores veje og fortove.
Det ser ud til, at vores opsparing vil give mulighed for at vi kan fortsætte processen.
Det skal bearbejdet til udbud, så vi – som aftalt på generalforsamlingen 2020 – kan indhente bindende tilbud,
med mulighed for at få igangsat udbedringen af vores veje / fortove.
Det tager vi beslutning om på generalforsamlingen 2021.
Der har været lidt byggearbejde, hvor der har været input til de respektive byggeledere for reetableringer efter diverse småskader,
og ellers har aktiviteten i Vejlaugets bestyrelse – qua Corona – ligget brak.
NB. Jf. lovgivning om private fællesveje, at du selv har ansvaret for at renholde og gøre vej og fortov sikker at gå på (is, sne mv.) til midt på vejbanen ud for din parcel.
Og er du så heldig, at din parcel ligger for enden af vendekørslerne, så du støder op mod vores lille grusbelagte sti, så NB venligst,
at du (sammen med den anden parcel) har fornøjelsen af at renholde stien, fjerne is og sne, samt naturligvis at holde hæk beskåret,
så der er en fri bredde på 1,3 meter – og så man ikke risikere at få en gren i øjet.
Med venlig hilsen
Lindbjerggårds Vejlaug
v. formanden, Arne Møltoft
