M.J. Eriksson går snart i gang med at grave på de små sideveje på Våbenstedvej, i forbindelse med etablering af fjernvarme. De har i den forbindelse delt følgende information med os.
Vores plan for graveopstart på sidevejene er som følger:
- Våbenstedvej 93-11: 27. august
- Våbenstedvej 65-91: 7. september
- Våbenstedvej 41-67: 14. september
- Våbenstedvej 23-37: 21. september
- Våbenstedvej 7-17: 28. september
Vi prøver så vidt muligt at holde sidevejene åbne, men i tidsrummet kl. 7-15 hvor vi graver på vejen, er vi nødt til at spærre vejen. Vi anbefaler derfor at bilerne er kørt ud senest kl. 6:45 om morgen, hvis I har behov for at benytte bilen i løbet af dagen.
Der lægges køreplader ved indkørslen til jeres hus så I, så vidt det er muligt, forsat kan køre helt ind til jeres hus efter kl. 15:00
Der bliver standsning og parkering forbudt på sidevejene i den periode hvor der graves på den pågældende sidevej.
Vi triller jeres affaldsbeholdere hen til afspærringen, inden tømning, så I fortsat får tømt affald. Husk at skrive adresse på jeres affaldsbeholderne.
Skal du have fjernvarme, kontakter vi dig inden vi graver på din grund. Vi graver som aftalt på arealgennemgangen.
Har du spørgsmål til gravearbejdet er du meget velkommen til at kontakte M.J. Erikssons kundeservice på telefon 53 56 83 41 mandag til torsdag kl. 9.00-14.00 og fredag kl.9.00-12.00 eller på mail: fjv.herlev@mje.dk
